Lastbilbasen.dk - nu på polsk
Danmarks største søgedatabase for brugt transport-materiel, www.lastbilbasen.dk, er nu også tilgængelig på polsk.
I forvejen findes www.lastbilbasen.dk på dansk, engelsk, tysk og russisk.
Lastbilbasen.dk havde i januar måned 37.469 unikke besøgende, hvilket er rekord. Besøgstallet har været konstant stigende, siden lastbilbasen.dk blev introduceret i forbindelse med transportmessen i Herning i marts 2001.
I januar 2002 var der således 8.570 unikke besøgende, og i januar 2003 var tallet steget til 17.869 - et tal, der nu er mere end fordoblet.
Også nyhedssiden www.lastbilmagasinet.dk satte rekord i januar måned med 69.897 unikke besøgende.