Euro 4 snart klar
De nye Euro 4-lastbiler vil være klar til salg allerede i begyndelsen af 2005, oplyser DTL.
Lastbilproducenternes beslutning om at droppe partikelfiltre har givet sig udslag i de første lastbiler med en ny avanceret miljøteknik. DaimlerChrysler har indledt testkørsler med Euro4-motorer, som reducerer partikelforureningen med 80 procent.
Det sker, selv om den nye Euro 4-norm først bliver lovpligtig fra 1.oktober 2006.
På et seminar arrangeret af Det Økologiske Råd og Ingeniørforeningen i Danmark oplyste produktchef Stefan Bengtsson fra lastbilkoncernen, at de nye lastbiler vil blive præsenteret på den internationale lastbilmesse i Frankfurt til oktober, og kort tid efter være klar til salg.