23948sdkhjf

Flyttemænd mødes i København

Forbrugerbeskyttelse bliver et af hovedemnerne på den europæiske sammenslutning af møbeltransportører - FEDEMACs - kongres, der holdes 28. - 29. november 2003 i København, oplyser DTL.

Møbeltransportørerne i de øvrige 12 medlemslande har udvist stor interesse for den danske model, som sikrer, at et medlemskab af Dansk Møbeltransport Forening, DMF, er et kvalitetsstempel for seriøse flyttevirksomheder.

Interesse for etiske normer

Interessen koncentrerer sig ikke alene om DMFs samarbejde med forbrugernes offentlige repræsentanter, der bl.a. er taget med på råd i udformningen af retningslinier for en sober og ordentlig behandling af kunderne. De etiske normer, der er indført for hele det danske transporterhverv, har også en stor international bevågenhed.

»Danske møbeltransportører har et meget højt fagligt niveau i hele Europa. Det er ikke uden grund, at hovedparten af vore internationale kunder er gengangere. I den benhårde konkurrence har vi vist, at vi er i stand til at opfylde deres stigende krav om kvalitetsmæssig flytning og opbevaring," siger formanden for DMF, Niels Justesen.

Kongressen åbnes af FEDEMACs præsident, Denis J. Caulfield, Irland, og DTL's ordførende direktør Michael Svane, der taler om det nye afgiftsregime i Europa samt sikkerheden på det europæiske vejnet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078