23948sdkhjf

Stigning i overfald

Sidste år blev der i EU begået over 200.000 forbrydelser mod lastbiler og chauffører, og der blev stjålet gods svarende til en beløb på omkring 70 mia. kr. Ifølge EU er det er en stigning på fem procent i forhold til året før.

På en konference i går i København blev det understreget, at den øgede kriminalitet mod lastbiler er et internationalt problem, som kun kan løses gennem et samarbejde mellem de enkelte lande og mellem politikere, myndigheder, forsikringsselskaber og transport-organisationer.

De nordiske lande har allerede indgået en rammeaftale med det internationale overvågningsselskab Eurowatch, der stod for konferencen, og som i Danmark er repræsenteret ved Dansk Autohjælp.

Problemet bliver ikke mindre

»Den øgede kriminalitet mod transporterhvervet er et internationalt problem, som også i stigende grad rammer Danmark. Og der er grund til at frygte, at problemet ikke bliver mindre i forbindelse med EU-udvidelsen 1. maj 2004, når grænserne til de nye medlemslande bliver mere åbne.

De mange forbrydelser er naturligvis en politiopgave, men transporterhvervet har også et selvstændigt ansvar for at sikre lastbilerne, godset og ikke mindst chaufføren i størst muligt omfang,« sagde ordførende direktør Michael Svane, DTL, ifølge DTL, på konferencen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062