Vejskat er til grin
Præsidenten for det tyske speditions- og logistikforbund, Manfred F. Boes, har rettet en meget skarp kritik mod den tyske regerings politik på Maut-området, skriver den tyske transportavis, Deutsche Verkehrszeitung.
»Maut-systemet er til grin. Hverken Trafikministeriet eller Toll Collect har taget branchens advarsler alvorligt,« siger Manfred F. Boes, der tager forbehold for et erstatningskrav mod Toll Collect.
Samtidig slår han til lyd for, at systemet med vejskat ikke indføres, før der er 100 pct. sikkerhed for, at det virker – og ikke før det har været gennemtestet i mindst et halvt år.