Mindeord om Christian Rasmussen
I anledning af vognmand Christian Rasmussens død har Kjøbenhavns Vognmandslaug sendt disse mindeord:
"Tirsdag den 11. november døde laugsbestyrelsesmedlem i Kjøbenhavns Vognmandslaug Christian Rasmussen efter lang tids sygdom i en alder af 52 år.
Han var et aktivt og respekteret bestyrelsesmedlem i Kjøbenhavns Vognmandslaug og sad tillige i bestyrelsen i Rotary Tåstrup samt i Tåstrup- & Omegns Fugleskydningsselskab.
Christian Rasmussen drev vognmandsforretningen Knud Madsen Transport ApS i Tåstrup med 8 biler.
Trods sin svære sygdom, hvor han blev blind i 1991, var Christian Rasmussen et fantastisk positivt og varmt menneske med et ukueligt og optimistisk livssyn. Han deltog med glæde i alle former for sammenkomster, hvor han ofte tog sin guitar frem og spillede og sang.
Christian Rasmussen var meget populær og afholdt af alle venner og forretningsforbindelser. Hans alt for tidlige død efterlader et stort savn iblandt os alle.
Han efterlader sig hustru, datter, mor og søster.
Begravelsen finder sted tirsdag den 18. november kl. 14.00 fra Tåstrup Nykirke.
Æret været hans minde!"
Oldermand Anker M. Jensen
Kjøbenhavns Vognmandslaug