Fhv. trafikminister trækker sig
Forhenværende trafikminister Jacob Buksti (S) har besluttet at trække sig som næstformand for Færdselssikkerheds-kommissionen.
Det sker efter at han i lørdags blev stoppet af politiet på motorvejen over Sjælland mellem Ringsted og København, mens han kørte 173 km/t i sin Citroen Xsara. Forseelsen udløser en bøde på 2500 kr.