OnSpot fylder 25 år
Til vinter er det 25 år siden, at den første generation af VBG's OnSpot automatiske glatførekæder blev præsenteret.
Det fejrer VBG nu ved at udvide garantien på produktet. I forvejen giver man den såkaldte 6x2-garanti, der omfatter 6 måneders tilbagekøbsgaranti og 2 års fabriksgaranti.
VBG oplyser, at man i anledning af jubilæet tilbyder yderligere et års fabriksgaranti på alle OnSpot aggregater, der sælges indtil udgangen af 2004.