Tabt gods giver problemer
I denne tid får Vejdirektoratets TrafikInformationsCenter ekstra mange meldinger fra trafikanter, der har observeret tabt gods på motorvejene, oplyser Vejdirektoraret.
En grund til, at så meget gods tabes under kørslen er, at godset på de populære personbils-trailere ikke er spændt ordentligt fast eller overdækket med en solid presenning, mener direktoratet.
Tabt gods på motorvejene kan forårsage alvorlige trafikulykker, og derfor er det i alles interesse at få det tabte gods væk fra kørebanen hurtigst muligt.
Det er Vejdirektoratet, der sørger for, at tabt gods bliver fjernet fra kørebanen.
Ser man tabt gods kan man ringe på tlf. 80 20 20 60, der er bemandet døgnet rundt.
Det er gratis at ringe til nummeret.