23948sdkhjf

To kåret som Årets Bus

For første gang nogensinde er to busser blevet kåret som Årets Bus. Kåringen fandt sted i fredags i forbindelse med verdens største busmesse, Busworld, som hvert andet år holdes i Kortrijk, Belgien.

De to vindere, som delte førstepladsen, blev Scania Irizar PB og MAN´s Lion Star. Juryen, der kårede Årets Bus, består af 14 fagjournalister fra europæiske busmagasiner, og de bedste busser udvælges på baggrund af grundige tests, som bl.a. afvikles på en testrute i Italien.

Normalt findes der som bekendt kun én vinder i konkurrencer, men ved optællingen af juryens stemmer viste det sig, at MAN Lion Star og Scania Irizar stod lige på point.

I juryens vedtægter er der ikke taget højde for en sådan situation, og derfor var juryen nødt til at kåre to køretøjer som vinder. Ifølge vores oplysninger blev reglerne efterfølgende lavet om, således at man ikke igen kommer ud for en lignende situation, hvor to køretøjer deler førstepladsen.

Premiere for to år siden

Scania Irizar vandt bl.a. på grund af sit meget æstetiske og gennemførte design, et lavt brændstofforbrug, samt fremragende køreegenskaber.

MAN´s to-akslede køretøj vandt juryens gunst på baggrund af bl.a. designet, chaufførens arbejdsplads, samt passager-komfort,

MAN Lionstar havde i øvrigt verdenspremiere ved Busworld i Krotrijk for to år siden.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063