Præmie-overrækkelse uden kommissær
De tre bedst placerede i Scanias europæiske konkurrence for unge chauffører under 30 år, "Young European Truck Driver 2003", fik i går overrakt diplomer for deres indsats i finalen, der forleden blev afviklet hos Scania i Södertälje.
Ceremonien fandt sted som afslutning på Scanias "Road Safety Conference 2003", der fandt sted i går eftermiddags i Bruxelles. Præmierne skulle have være overrakt af EU's transport-kommissær, Loyola de Palacio, men kommissæren måtte desværre sende afbud på grund af forberedelser til dagens ministerrådsmøde.
Derfor måtte de tre præmietagere "nøjes med" at få overrakt præmierne af direktør Heinz Hilbrecht fra transport-kommissærens departement.
Vinder af konkurrencen blev italieneren Michele Sandri, 27 år. På andenpladsen kom den 26-årige belgier Laurens D'Huyvetter, mens den finske chauffør Mika Venäläinen, 29 besatte tredjepladsen.