Færdselsstyrelsen nedsætter ERFA-gruppe
Færdselsstyrelsen har taget initiativ til nedsættelse af en ERFA-gruppe med henblik på at kunne drøfte generelle spørgsmål vedrørende kontrol m.v. af vejtransport.
Gruppen, som består af repræsentanter fra Rigspolitiets Færdselsafdeling og Færdselsstyrelsen, vil eksempelvis kunne drøfte politiets indberetninger af overtrædelser af vejtransport-lovgivningen til styrelsen eller tekniske krav til køretøjer.
Formålet er at optimere samarbejdet mellem de to myndigheder for derigennem at sikre en ensrettet og målrettet kontrolindsats på vejtransportområdet, oplyser Færdselsstyrelsen.