23948sdkhjf

Nordisk arbejdsgruppe anbefaler lange vogntog

Transporter med 25,25 meter modulvogntog på udvalgte vejstrækninger bør være muligt overalt i Norden.

Så længe de ikke er tilladte i Danmark og Norge, kan det betragtes som en grænsehindring i Norden.

Det mener en arbejdsgruppe, der har været nedsat af Nordisk Ministerråd, til at se på grænsehindringer i Norden, oplyses det fra DTL, som fra dansk side sammen med Færdselsstyrelsen har deltaget i en arbejdsgruppe vedr. dimensioner på køretøjer.

Det anbefaler gruppen

Arbejdgruppen har nu afsluttet arbejdet, som er endt med følgende anbefalinger til de nordiske ministre:

- De danske regler om længde og vægt ændres, så modulvogntog med en længde på 25,25 meter og en tilladt totalvægt på 60 tons får tilladelse til at køre på udvalgte dele af vejnettet.

- Ændringen kan dog kun indføres, hvis arbejdet i Trafikministeriet i Danmark med en afklaring af mulighederne, kommer til et positivt resultat. Det arbejde skal afsluttes inden jul.

- I Norge tillades der som forsøg, at der køres med modulvogntog på udvalgte veje.

- Modulvogntogene skal have lov til at færdes imellem de nordiske lande.

- De nordiske transportministre bør foretage et fælles fremstød over for EU–Kommissionen for at få den til at fremlægge den konsekvensberegning om indførelse af modulvogntog i EU, som man tilbage i 1996 blev opfordret af ministerrådet til ”snarest muligt” at gennemføre.

Arbejdsgruppens anbefaling skal til behandling, når de nordiske ministre mødes i Oslo 26.-29. i denne måned.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095