Nye Iveco til AMU-center
Iveco Odense har netop leveret to nye Iveco Stralis Active Time med 400 hk til AMU Fyn. Køretøjerne er udstyret med sovekabine og højt tag. Bilerne skal indgå i kørekort-undervisningen - både som forvogn og med hænger.
Samtidig har AMU investeret i en brugt Iveco forvogn med trailer, der hovedsagelig skal bruges til at undervise eleverne i økonomikørsel.
"Vi har lang ventetid på vore kurser, så det er godt med nyt materiel," fortæller Thomas Balslev fra Amu Fyn.