Fynboer prøvede kræfter med Actros
Jørn Nielsens Grusgrav i den sydøstlige udkant af Odense var fredag og lørdag i den forløbne uge rammen om en "live" præsention af Mercedes Actros i entreprenørudgave.
Efter lanceringen af den ny Mercedes-Benz Actros her i foråret, har Daimler Chrysler gradvist fornyet Actros-familiens modeller til specialopgaver og til byggebranchen. I grusgraven på Fyn fik de fynske entreprenør-vognmænd og chauffører mulighed for at prøve kræfter med de nye modeller til bl.a. tippelad, køretøjer med firehjulstræk, samt til sættevognstrækkere og specialkøretøjer.
Mercedes havde i området tilrettelagt en rute, som både indbefattede kørsel i grusgraven, og landevejskørsel.
God måde
"Det er en god og levende måde at præsentere bilerne på - frem for at blot at snakke om dem i et salgslokale. Og vi er tilfredse med fremmødet her på Fyn," fortalte ingeniør Tomas Larsen, Mercedes, der var med i den fynske grusgrav.
Ifølge Mercedes-folkene på stedet blev der i løbet af de to dage handlet to entreprenørbiler. I næste weeekend går turen videre til Stjær Sten og Grus i Galten, og Brdr. Dahls Grusgrav i Sommersted, Sønderjylland er den 10. og 11. oktober rammen om endnu en præsentation.