23948sdkhjf

Chauffør-formand hædres

Den kendte formand for Chaufførernes Fagforening i Aabenraa, Johnny Schytt-Nielsen bliver nu hædret af sine tyske kolleger.

Det sker i morgen, hvor han udnævnes til æresmedlem i “Der Verband der Berufskraftfahrer Schleswig-Holstein 1976 e.V.”

Johnny Schytt-Nielsen får hæderen på grund af sit store arbejde for at forbedre arbejdsforholdene i hele Europa. Formanden for det tyske fagforbund, Heinrich Koll har fulgt Johnny Sshytt-Nielsens arbejde på tværs af grænserne, som han betragter som meget positivt. Det er derimod ingen hemmelighed, at formanden i Aabenraa ofte lufter synspunkter, der går på tværs af den herskende holdning i SiD hovedkvarteret i København.

52-årige Johnny Schytt-Nielsen, har været formand for Chaufførernes Fagforening i Aabenraa i seks år. Forinden havde han kørt som eksportchauffør i 23 år.

Tidligere på året forsøgte Johnny Schytt-Nielsen at blive Socialdemokratiets kandidat til det næste valg til EU parlamentet, men blev ikke opstillet. Han er medlem af byrådet i Bov kommune.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078