Scania nummer 1 i august
Efter at have ligget i baghjul hele året, rykkede Scania i august måned op på førstepladsen over indregistrerede lastbiler over 15 tons i Danmark.
I alt blev der i august indregistreret 325 tunge køretøjer, og heraf var 103 Scania, mens Volvo på andenpladsen kunne indregistrere 88 nye lastbiler over 15 tons.
Nummer tre på listen blev Mercedes-Benz, som allerede i forrige måned var meget tæt på de tyske kolleger fra MAN. Der blev indregistret 43 nye M-B i august mod 37 nye MAN.
Derefter fulgte DAF med 23, Iveco med 19 og Renault med 9 nyregistreringer.