23948sdkhjf

Ny tavle på motorveje

Når hastigheden på de danske motorveje til foråret sættes op fra 110 km/t til 130 km/t, vil trafikanterne samtidig blive præsenteret for en ny og usædvanlig færdselstavle, skriver Ritzaus Bureau.

Tavlen bliver firkantet med blå bund og hvid tekst, hvor der fra oven står »max 110 km«.

Ifølge specialkonsulent Henrik Ludvigsen, Vejdirektoratet, sættes tavlen op på motorveje med en tilladt hastighed på 130 km/t, men hvor det over korte strækninger anbefales at sætte hastigheden ned.

»Det kan være steder, hvor stopsigten ikke er lang nok til 130 km/t, men hvor det samtidig er urealistisk med en hastighedsbegrænsning på 110 km/t, fordi strækningen måske kun er på 500 meter,« siger Henrik Ludvigsen til Ritzau.

Det er i øvrigt lovligt ikke at rette sig efter anbefalingen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063