Meget at fejre i Padborg
Koncerndirektør Knud Henrik Hansen fyldte i går den 31. august 50 år. Samtidig kan koncernen i Padborg fejre 25 års jubilæum.
Knud Henrik Hansen stiftede i 1978 selskabet Knud Hansen Køleanlæg ApS, som dengang beskæftigede 20 personer med eneforhandling af Thermo King køleanlæg til lastbiler.
Siden har Knud Hansen selskaberne udviklet sig til at omfatte 8 selskaber, som i dag beskæftiger 200 personer, der alle arbejder relateret til transportbranchen.
Reception på onsdag
Hovedprodukterne i Knud Hansen koncernen tæller bl.a.:
Thermo King - transportkøleanlæg.
Euteltracs - satellitbaseret flådestyringssystem.
Sækko Presenning - lastbilpresenninger, telte og dekorationer.
Selskabet afholder jubilæumsreception på hovedkontoret i Padborg - Hermesvej 13 - på onsdag den 3. september kl. 14-17.