Transportmand skal skaffe jobs
Det bliver en leder fra General Logistics Systems (det tidligere Pakke Trans), der fremover skal stå i spidsen for Arbejdsformidlingen på Fyn.
Michael Kornager, 42 år og tidligere drifts- og terminalchef hos General Logistics Systems er blandt 31 ansøgere blevet valgt til ny AF-chef for Fyn. Michael Kornager, der er uddannet økonom (cand.oecon.), bliver øverste chef for 200 medarbejdere hos AF-Fyn.