23948sdkhjf

I grøften for at undgå sammenstød

På fredag falder der dom i en sag, hvor en 39-årig selvkørende vognmand fra Hørning er tiltalt for

at have været skyld i et trafikuheld tidligere på året.

Anklageren krævede i Retten, at den 39-årige blev idømt bødestraf samt en betinget frakendelse af kørekortet i tre år, oplyser Fyens Stiftstidende.

Den 25. marts ved 6-tiden kom den 39-årige kørende fra Middelfart mod Assens, hvor han skulle aflevere 25 ton flis til Assens Fjernvarme.

I byen Sandager opdagede han en varebil, der var ved at svinge til venstre ind på en tankstation. Vognmanden forklarede i Retten, at han for at undgå kollision drejede så skarpt til højre, at lastbilen endte i grøften. Der skete ingen personskade, men lastvognen blev totalskadet.

Meget tåget

Det var meget tåget den pågældende morgen med sigtbarhed ned til 10-20 m, og anklageren mente, at vognmanden burde have kørt efter forholdene, og ikke kørt med 70 km/t.

Chaufføren mente, at han ikke havde kunnet undgå en påkørsel, fordi varebilen svingede ud foran ham. Chaufføren i varebilen forklarede derimod, at han holdt stille for at svinge ind på tankstationen.

En politiassistent, der havde været på uheldsstedet den pågældende morgen, forklarede, at sporene i asfalten antydede, at varebilens venstre forhjul havde været et stykke inde i den modgående vejbane.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062