23948sdkhjf

Stort svensk vognmandsfirma konkurs

STS Skoglund Transport System i Göteborg har indgået konkursbegæring.

Firmaet hører med 115 ansatte til blandt Sveriges større vognmandsfirmaer. Ifølge det svenske blad Trailers hjemmeside skylder STS fire millioner kroner. Selskabet søgte i midten af august om en rekonstruktion af virksomheden, men dette forsøg er altså nu slået fejl.

Af ansøgningen fremgik det bl,a, at firmaet den 1. august havde en balance på minus 4,8 millioner kroner.

Mærsk blandt kunderne

Selskabets direktør Dennis Krantz forklarer situationen med, at to af firmaets største kunder, som stod for 70 pct. af firmaets ordrer, uventet og uden forudgående advarsel, halverede deres transportopgaver i løbet af sommeren.

Selskabet har derfor ikke kunnet nå at tilpasse sig den nye situation.

Men i går valgte selskabet altså at indgive konkursbegæring, idet det tilsyneladende ikke har været muligt at få reetableret vognmandsfirmaet.

Ifølge den svenske hjemmeside har STS bl.a. tidligere været hovedtransportør for Mærsk Sealand og Mærsk Logistics.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.068