23948sdkhjf

Fem dræbt i tysk busulykke

Foreløbige oplysninger tyder på, at en 66-årig chauffør faldt i søvn, da hans turistbus kørte galt på Autobahn A 9 mellem München og Berlin tidligt søndag morgen.

Ved ulykken blev fem mennesker dræbt og 17 hårdt kvæstet. Ifølge tyske medier kørte bussen ud over en stejl skrænt og styrtede ned i en kløft.

Bussen var på vej til Kiel, hvor passagerne skulle på krydstogt i Østersøen – blandt andet med et besøg i København. Ulykken skete i nærheden af Weissenfels. 100 meter før ulykkesstedet begyndte bussen at slingre og faldt senere 200 meter ned i en kløft.

Ifølge politiet var der ingen bremsespor, og chaufføren var særdeles erfaren. Han havde overtaget rattet kl. 23.30 og burde derfor være udhvilet. Alligevel mener politiet, at han sandsynligvis er faldet i søvn, da ingen andre køretøjer var indblandet i den voldsomme ulykke.

Debat om sikkerhedsudstyr

Ulykken har vakt fornyet debat i Tyskland omkring turistbussers sikkerhed – og om chaufførerne er veluddannede nok. I Danmark debatteres der i øjeblikket omkring en større udbredelse af sikkerheds-udstyr, som automatisk bremser bussen eller lastbilen, hvis der bliver for kort afstand til de forankørende.

Desuden findes der også udstyr, som alarmerer chaufføren, hvis køretøjet overskrider vejrabatten – som ved ulykken i Tyskland.

I næste nummer af Lastbil Magasinet kan du i øvrigt læse mere om dette sikkerhedsudstyr, som vi har prøvekørt.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.077