23948sdkhjf

Uenighed om hastighed ved dødsulykke

Der er uenighed om, hvor hurtigt lastbilen, der var involveret i en dødsulykke den 21. juli syd for Viborg, kørte.

Den 18-årige chauffør, der kørte lastbilen, da ni passagerer i en modkørende minibus mistede livet den 21. juli, erkender, at han nok kørte cirka 80 kilometer i timen på strækningen sydvest for Viborg, hvor han højst måtte køre 70 km/t.

Det har han ifølge Ritzau oplyst til Viborg politi.

Politiet mener derimod, at lastbilens hastighed var omkring 90 km/t. Fartskriveren var sat forkert i, og derfor kan den ikke afsløre den præcise hastighed. Politiets vurdering af hastigheden bygger på beregninger fra Statens Bilinspektion.

Ifølge Ritzau nægter den unge chauffør sig skyldig i uagtsomt manddrab i forbindelse med ulykken. Mandag blev han præsenteret for en sigtelse om ikke at have optrådt med tilstrækkelig agtpågivenhed, men han nægter sig skyldig i denne overtrædelse af færdselsloven, oplyser vicepolitiinspektør Poul Severingsen, Viborg Politi, til Ritzau.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063