Dreng stjal bus
En 17-årig dreng fra Svendborg skabte i går morges tumultagtige forhold på Sydfyn.
Drengen var beruset, og inden anholdelsen nåede han at vælte en carport, samt en hel del vejskilte under sin timelange kørsel med en stjålet turistbus, skriver Fyens Stiftstidende.
Turistbussen er voldsomt raseret af de talrige sammenstød, og vognmanden skønner, at der er sket skader for en halv million kroner.
Den vilde tur sluttede i et industriområde ved Svendborg, hvor politiet anholdt den 17-årige.