Gasoverfald i Sverige
Nu har det svenske politi fået bevis for, at der anvendes gas ved de mange røveriske overfald i det svenske.
Blodprøver fra to personer i en campingvogn, der var udsat for tyveri tidligere på sommeren på en rasteplads ved Gränna nord for Jönköping, viser, at de havde bedøvende gas i blodet.
Politipatruljerne i Jönköping-området har nu fået besked på at tage blodprøver, hvis der er mistanke om, at der har været anvendt gas i forbindelse med landevejs-røverierne, oplyser den svenske hjemmeside trailer.nu.