Flertal vil hæve aldersgrænse
Sommerens mange dødsulykker, kombineret med den til tider ophedede debat omkring emnet, har fået mange danskere til at mene, at aldersgrænsen for at tage stort kørekort, skal hæves.
Ifølge en meningsmåling fra analyse-instituttet Wilke går 53,3 porcent af danskerne ind for at hæve den nuværende aldersgrænse på 18 år, mens 40,2 procent er imod.
60 procent af de adspurgte kvinder mener, aldersgrænsen bør hæves, mens kun 45 procent af mændene har samme holdning. Flertallet af de, der går ind for, at aldersgrænsen skal hæves, mener den skal være 21 år eller mere.