23948sdkhjf

Buschauffører afviser hestepiger

Ribe amts trafikselskab har instrueret chaufførerne om, at de har ret til at afvise elever fra rideskoler på grund af ildelugtende tøj, skriver Jydske Vestkysten.

En mor måtte selv hente sine børn, fordi buschaufføren afviste dem med den begrundelse, at de lugtede for meget af hest. Men det må chaufførerne godt, for Ribe amts trafikselskab har nemlig instrueret chaufførerne om, at de skal afvise elever fra rideskoler, hvis deres tøj lugter for kraftigt. Det sker af hensyn til andre passagerer.

Må ikke snuse til dem

Trafikchef H.C. Bonde, Ribe amts trafikselskab, siger til avisen, at man i første omgang vil forsøge at være smidige over for rytterpigerne.

»Chaufførerne kan jo ikke ligefrem snuse til pigerne. Men vi har sagt til dem, at de må tage passagerer med, hvis de er »pæne og rene«, men har ret til at afvise dem, hvis de har hestemøg op og ned ad støvlerne«.

Han forklarer, at nogle mennesker ikke kan tåle lugten af hest, og at det er et problem i et lukket rum som en bus.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.051