23948sdkhjf

DTL’s første æresmedlem

Det var en tydeligt rørt Asger Nielsen, som på lørdagens generalforsamling på Bornholm blev kåret som DTL’s første æresmedlem.

67-årige Asger Nielsen har været i bestyrelsen for Thy Vognmandsforening i 35 år, heraf 30 år som formand. Ved foreningens generalforsamling tidligere på året trak han sig tilbage fra bestyrelsen i den forening, hvor han i øvrigt også er æresmedlem.

Hyldesttale

I sin hyldesttale til Asger Nielsen sagde DTL’s formand Anker M. Jensen bl.a.:

»En mere værdig repræsentant end dig til denne hæderstitel findes ikke. I over 30 år har du kæmpet for alt, hvad der kunne være til gavn for vognmændene. Med din store og uselviske indsats har du anvendt utrolig megen tid på organisationsarbejdet til gavn for dine kolleger. Både i Thy Vognmandsforening, i LDV, i DV, i DTL og i ERFA-gruppen for transport af levende dyr. Alle steder har du sat dit personlige præg, og du har den gode evne, at du lytter mere, end du taler. På din egen lune og underfundige måde får du altid folk til at lytte.«

Efter talen modtog Asger Nielsen hæder og diplom samt generalforsamlingens suverænt største bifald.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094