God økonomi i Femern-bro
Der har været mange tal fremme om økonomien i en bro mellem Danmark og Tyskland, og nu kommer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd med beregninger, som viser, at en eventuelt kommende bro økonomisk hænger fint sammen, skriver dagbladet Politiken.
Den optimistiske vurdering er lavet på baggrund af tal fra Femernbelt Trafic Consortium og viser, at trafikken over Femern vil blive fordoblet, hvis der kommer en bro. Og trafikken på hjul vil svare nogenlunde til trafikken over Øresundsbroen.
Desuden vil togtrafikken blive ikke mindre end ti-doblet, forudser prognosen, der også siger, at en eventuel bro vil tage mindre end to pct. af kørslen over Fyn, på grund af den generelle stigning i trafikken.