23948sdkhjf

Tysk vejskat vedtaget

Det tyske parlament godkendte i fredags den tyske vejskat, maut'en.

Et flertal i begge kamre, Bundestag og Bundesrat, har både vedtaget det kompromisforslag, der betyder en gennemsnitlig takst på 12,4 Eurocent pr. kilometer, og alle de betingelser og regler, der skal bruges i den praktiske administration og opkrævning af vejskatten, oplyser DTL.

Det eneste umiddelbart nye er, at spændet i vejskatten ændres fra 10-17 Eurocent pr. kilometer til 9-14 Eurocent afhængig af lastbilens antal aksler og Euro-norm.

600 mio. euro i kompensation

Transporterhvervet får årligt 600 millioner euro i kompensation for vejskatten, og det er dobbelt så meget som det oprindelige forslag om kompensation.

Kompensationen afregnes som en nedsat gennemsnitssats på 12,4 eurocent pr. kilometer i stedet for 15 eurocent. Den nedsatte sats skal løbe videre, indtil et eller flere af disse tre andre forslag til mere permanente kompensationer måtte blive gennemført. Det afhænger af Europa-Kommissionens godkendelse og af de fortsatte politiske forhandlinger.

Refusion af dieselafgift

De tre forslag er:

1. Refusion i den tyske dieselafgift på op til 2,6 eurocent pr. liter. En fuld refusion kan beløbe sig til det fulde kompensationsbeløb på 600 millioner euro.

2. Sænkning af vægtafgiften på tyske lastbiler over 12 ton ned til EUs minimumskrav. Det kan give op til 115 millioner euro.

3. Et innovationsprogram med tilskud til indkøb af tyske Euro 4- og Euro 5-lastbiler, inden de bliver lovpligtige. Det er i 2006 og i 2009. Forslaget har en anslået værdi af 180 millioner euro.

Målet er, at kompensationsforslagene tilsammen skal nå op på 600 millioner euro pr. år.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066