25 år med bjergning
Firmaets flotte, specialbyggede køretøjer i røde og hvide farver er kendt over store dele af Europa, og i dag kan firmaet så fejre 25 års jubilæum.
Det drejer sig om et af landets kendte bjergningsfirmaer, Kruså Bjergning, som i 1978 blev etableret af Arne Thomsen. Han er stadig aktiv i familiefirmaet, hvor også sønnen Lars sidder bag rattet i en af de specialbyggede bjergningsbiler.
Kruså Bjergning holder reception i eftermiddag fra klokken 13 til 17 på firmaadressen Okslundvej 2 i Padborg.