Volvo bygger i Rusland
Volvo Trucks starter nu en lastbil-produktion i Rusland efter at have indledt et samarbejde med den russiske partner, AFK Sistema, skriver det tyske lastbilmagasin, Trucker.
For nylig er de nye fabriksanlæg for serierne FH og FM blevet indviet i Zelenograd, der ligger nord for Moskva, og dermed er Volvo nu repræsenteret med produktionsanlæg i 15 lande.
Der kører 12.000 Volvo lastbiler på de russiske veje, og sidste år leverede Volvo over 400 lastbiler til det russiske marked.
Kapaciteten på den nye fabrik bliver i første omgang på 300 køretøjer årligt.