Nye koblinger fra VBG
VBG har netop lanceret nye versioner af de kendte 57 millimeter koblinger, 750V og 795V. Ifølge VBG har de nye versioner bedre tilkoblings-egenskaber, lavere vægt og flere udstyrsmuligheder.
En ny udformning af hus og fangemund giver, ifølge VBG, en bedre indstyring af trækøjet. I den forbindelse har behovet for overdrejnings-stoppet kunnet elimineres.
»Det er lykkedes os at reducere vægten med ca. 10 procent, og samtidig er koblingen gjort mere kompakt,« fortæller Freddy Elbæk, adm. direktør for VBG Produkter A/S.
VBG oplyser, at de to nye koblinger er specielt velegnede til f.eks. kærrer og påhængsvogne med bogie-foraksel.