Udvider atter vognparken
Vognparken er atter blevet udvidet, så Marius Christensen & Sønner A/S, Ikast nu råder over 33 lastbiler.
Alle biler er Scania, med undtagelse af en enkelt Volvo. Firmaet i Ikast har netop selv opbygget 3 Scania 124 på eget
værksted. Det drejer sig om 2 stk. Scania 124 med 420 hk, der er opbygget med tip og specialudviklet asfaltkasse.
Herudover har Marius Christensen & Sønner A/S bygget en 3 akslet trækker op, en Scania 124 med 420 hk, der ligeledes skal køre asfalt med en tiptrailer.
Med de nye biler råder Marius Christensen & Sønner A/S over 18 biler, der er isoleret til asfaltkørsel. Der er tale om bl.a. asfaltbåndtrailere, rundbuetrailere,
almindelige tiptrailere, anhængervogne og kærrevogne.