Natkørselsforbud forlænget
Natkørselsforbudet i Tyrol i Østrig for køretøjer med en tilladt totalvægt over 7,5 ton er blevet forlænget, oplyser ITD.
Oprindeligt var forbudet gældende fra 1. oktober 2002 til 31. marts i år, men nu har Østrig forlænget forbudet frem til og med 31. maj i år.
Årsagen til kørselsforbudet er hensynet til miljøet. Forbudet gælder på motorvej A12 mellem Hall Mitt og Wörgl West mellem klokken 22 og 5.