Turistbus-chauffører i samarbejde
Transportmessen i Herning er stedet, hvor man mødes, og aftaler bliver indgået.
Et af resultaterne på messen var, at danske og norske turistbus-chauffører stak hovederne sammen og besluttede at samarbejde.
Turistchaufførernes Landsklub mødtes med deres norske søsterorganisation, og nu vil de to landsklubber bl.a. arbejde på at få et fælles projekt for turistchauffører i EU-landene op at stå, oplyser formanden for Landsklubben, Flemming Petersen.