23948sdkhjf

DAF fylder 75 år

I går - den 1. april - var det præcis 75 år siden, Hub van Doorne startede sin virksomhed ‘Hub van Doorne, Machinefabriek en Reparatie-inrichting’. Sammen med sin bror Wim lagde han grunden til DAF’s udvikling til en førende lastbilproducent.

I virksomhedens første år arbejdede brødrene Van Doorne med svejsning, maskin-teknik og smedearbejde. Depressionen i trediverne tvang dem til at se sig om efter nye muligheder for at udvide deres virksomhed, og de besluttede at påbegynde en produktion af anhængere og sættevogne.

Lastvogne siden 1949

Produktionen af lastvogns-chassiser blev påbegyndt i 1949. Det varede et par år, før DAF introducerede et førerhus af helt eget fabrikat. Motortyperne var Hercules-benzinmotoren og Perkins-dieselmotoren. I 1956 besluttede man at påbegynde en intern produktion af motorer, og et år senere indviede man en helt ny fabrik til dette formål.

Et joint venture mellem DAF og Leyland i midten af 1980’erne resulterede i en varevogn og en serie lette lastvogne, der bar DAF’s logo. I 1987 blev Leyland overtaget af DAF. Samme år blev den nye DAF 95 præsenteret på markedet. Den blev kåret som ‘International Truck of the Year 1988’ og kunne fås med det meget rummelige førerhus SpaceCab.

Gik konkurs

I 1989 blev DAF optaget til notering på børserne i Amsterdam og London. I begyndelsen af 1990’erne kollapsede det europæiske lastbilmarked på dramatisk vis, især i Storbritannien, som på det tidspunkt var det vigtigste lastbilmarked i Europa og et marked, som DAF var meget afhængig af. Selskabet klarede ikke at holde sig oven vande, og i 1993 gik DAF konkurs.

Overtaget af Paccar

Det varede dog ikke længe, før et nyt DAF var etableret. I 1996 blev DAF overtaget af PACCAR, en af verdens førende lastvogns-producenter. Dette gav DAF sikkerhed for fremtiden. Modellen 95XF, som blev præsenteret i 1997 og kåret til ‘International Truck of the Year 1998’, bidrog også til at styrke DAF's image.

Gennem de seneste to år har DAF fuldstændigt fornyet sin modelserie. I 2001 påbegyndtes produktionen af den nye CF-serie til mellemtung og tung transport og den nye LF-serie til let transport. LF blev kåret som ‘International Truck of the Year 2002’. I 2002 præsenterede DAF den nye XF.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11