Blokade i græske havne
Græske vognmænd har varslet demonstrationer i havnene Patras, Igoumenitsa og Korinth i dagene 4.-6. april.
Vognmændene er utilfredse med de mange og omfattende lastbil-kontroller i de græske havne. Årsagen er, at der ofte er illegale indvandrere i lastbilerne, uden chaufførerne ved noget om det.
Udover at demonstrere vil vognmændene også forhindre lastbiler i at køre ombord på færgerne til Italien. Bilerne vil derimod godt kunne køre fra borde, når de ankommer til Grækenland fra Italien, oplyses det fra “Hellenic Federation of International Road Transporters”, der står bag de varslede demonstrationer.