23948sdkhjf

MAN i røg og damp

TRANSPORTMESSE 2003-HERNING: Flotte dansepiger og røg og damp er med til at sælge MAN-budskabet på transportmessen i Herning. Et stort anlagt show er bygget op omkring MAN´s trækker TGA 28.533, med CommonRail motor.

”Den er det naturlige midtpunkt,” sagde Christian Barsøe, MAN Lastbiler på et pressemøde i går, hvor der ikke blev lagt skjul på, at den tyske fabrik ikke har deciderede nyheder med i Herning.

På standen i Herning har MAN bl.a. udstillet et LE2000 4X4 Falck redningskøretøj med træk på begge aksleer, en FE2000 6x6 med træk på alle tre aksler til det danske forsvar, samt en TGA 18.313, fuldt udstyret brandbil fra Københavns Brandvæsen.

”Vi er meget glade for samarbejdet med disse tre aftagere. Image-mæssigt betyder det meget for os, fordi det et kvalitetsstempel, som vi håber smitter af på andre købere,” sagde Christian Barsøe.

Hele markedet for brandbiler

Chrstian Barsøe oplyste desuden, at MAN har intet mindre end 100 pct. af det danske marked for brandbiler.

”Sidste år solgte vi 32 brandkøretøjer,” oplyste Christian Barsøe.

På busfronten kunne Klaus Hansen oplyse, at MAN har en markedsandel på godt 30 pct. af det danske marked for turistbusser og dermed er markedsledende.

”Vi regner med at sælge 40 turistbusser i år og stiler mod en markedsandel på 38-39 pct. På bybus- og rutebus-markedet er vi nr. 3 i Danmark, men vi forventer at få et gennembrud i år,” sagde han.

Desuden berørte han markedet for gasdrevne busser, hvor det endnu ikke er lykkedes MAN at få fat i de danske busaftagere.

En gasdreven bus er ca. 20 pct. dyrere end en dieseldreven, men til gengæld fuldstændig forureningsfri. F.eks kører alle bybusser i Wien, Østrig, på gas.

Men et gennembrud her kræver både et pres fra danske politikerne og fra medierne, mener MAN.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063