UPS får nyt logo
Efter 40 år med det velkendte logo præsenterede den verdensomspændende koncern inden for pakkedistribution, UPS i går et nyt logo.
Ifølge UPS afspejler det nye logo den udvikling UPS har gennemgået i de senere år, hvor koncernen har ekspanderet over hele kloden. Pakken med den lille sløjfe i toppen af logoet er nu væk, men den brune farve fastholdes.
Logoet findes på over 88.000 vogne, 257 store jetfly, 1.700 bygninger og 70.000 butikker og afleveringssteder, på over en million uniformer og på mere end 3 milliarder pakker årligt.