23948sdkhjf

Fhv. Stena-chef er fyldt 70

Den tidligere chef for Stena Line i Danmark, Valdemar Christensen, Frederikshavn kunne i går fejre sin 70 års fødselsdag.

Valdemar Christensens navn er uløseligt forbundet med Stena Line, hvis danske aktiviteter han stod i spidsen for gennem en længere årrække. Den farverige direktør var hele sit arbejdsliv tilknyttet færgedrift. Han var shippinguddannet i Aalborg og arbejdede derefter i London, Hamburg og København.

Gennem sit job som befragter kom han i kontakt med den svenske skibsreder Sten A. Olsson, som han havde et tæt samarbejde med gennem mange år. Valdemar Christensen var ved til at oprette flere færgeruter, og også det danske hovedkontor i Frederikshavn.

Her stod Valdemar Christensen ved roret indtil 1993, hvor han slap det daglige ansvar, men fortsatte som bestyrelsesformand, indtil han for tre år siden gik på pension.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078