23948sdkhjf

Erik Nielsen skifter tilladelser

Sidste år 15. november gik vognmand Erik Nielsen, Kvanløse ved Holbæk, på egen foranledning i betalingsstandsning.

Øvelsen gik som tidligere beskrevet hen over hovedet på Færdselsstyrelsen af den simple grund, at hverken vognmanden eller hans advokat, Kaj Høj, Holbæk, sørgede for at meddele styrelsen om forholdet.

I lovens bogstav står der ellers, at de permanente tilladelser uden ophør skal indsendes til Færdselsstyrelsen, som så forsyner vognmanden med nye midlertidige, mens betalingsstandsningen står på.

Seks af ti

Siden Lastbil Magasinet tog hul på Erik Nielsens sag for godt et par uger siden, herunder også hans ringe vilje til at afregne med en række chauffører fra forskellige fagforenings-afdelinger, så er der gået bud fra Holbæk til København.

Nu er han nemlig ifølge styrelsens hjemmeside udstyret med seks nationale tilladelser med udløbsdato 27. maj i år, samt seks fællesskabstilladelser.

Tidligere havde han ti af hver slags.

28. februar blev fristen for betalingsstandsningen i enkeltmands-virksomheden forlænget frem til 28. april.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065