23948sdkhjf

Vejskat kulegraves

Skatteministeriet er gået i gang med at undersøge, om den tyske vejskat og den tilknyttede refusionsordning er i overensstemmelse med EU-retten. Det fremgår af et notat, som Skatteministeriet har sendt til Folketingets Europaudvalg, oplyser DTL.

EU-Kommissionen er i forvejen i gang med en lignende undersøgelse.

Den tyske vejskat fra 1. september i år ventes årligt at indbringe omkring 25,5 milliarder kroner. For at kompensere vognmændene for nogle af meromkostningerne vil den tyske regering yde refusion i den såkaldte »LKW-Maut«, hvis vognmanden kan påvise, at der er kørt på diesel købt i Tyskland.

Administrativt mareridt

»Udover at der lægges op til noget, der kunne ligne et administrativt mareridt, så er der også tale om en konkurrenceforvridning af ikke mindst danske vognmænd, der kører gennem Tyskland,« siger DTLs ordførende direktør Michael Svane.

»Vi opfordrer endnu en gang vore medlemmer til at forberede sig på vejskattens komme – uanset de igangværende juridiske undersøgelser. Og husk, at vejskatten skal betales af kunderne, siger Michael Svane.«

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063