23948sdkhjf

FDL advarer mod nye afgifter

»Det kan godt være, man løser ét problem ved at holde lastbilerne ude af byområderne, men man skaber samtidig andre og større problemer. Vi udfører et seriøst arbejder og kæmper en evig kamp for at opnå et bedre image. Men vi kan ikke gøre det uden hjælp fra de folkevalgte på Christiansborg.«

Det sagde formanden for Foreningen af Danske Langtursvognmænd, Jens Tidemann på foreningens generalforsamling på Pårup Kro i lørdags. Og han fortsatte:

»Der er ikke én eneste vognmand, der kører bare én kilometer for sjovs skyld. Vi færdes på vejene for at fragte de varer og det gods frem, som forbrugerne efterspørger. Derfor vil vi ikke finde os i at blive hængt ud for urent trav. Vi gør, hvad vi kan for at rydde op i egne rækker, så transport med lastbiler kan foregå på en ordentlig måde.

Snæversynet politik

Jeg advarer mod den snæversynede politik, der udelukkende går ud på via afgifter at flytte godset fra lastbilerne til jernbanen. Det er ganske enkelt urealistisk, for jernbanerne bliver næppe i stand til at overtage større godsmængder fra lastbilerne. Vi søger efter bedste evne at tage hensyn til både miljø og trafiksikkerhed. Branchen har gang på gang fremlagt nye idéer til bæredygitig transport, og det samme gælder for producenterne af lastbiler og trailere.

Derfor er vi dybt forundrede over, at de samme politikere, som mener vi får et stort problem med transporten ad landevejen, siger nej til større køretøjer. Og det til trods for, at vi kunne transportere den samme mængde gods med færre biler,« sagde Jens Tidemann.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078