Ekstraordinær generalforsamling om moderbinding
Som omtalt her på hjemmesiden gennemførte Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik i forrige uge en meningsmåling for at høre medlemmernes mening om den tvungne "moderbinding" mellem ATL og DTL.
På baggrund af undersøgelsen har ATLs bestyrelse besluttet at indkalde ATLs medlemmer til to ekstraordinære generalforsamlinger, der holdes 13. og 19. marts.Et forslag fra DTLs og ATLs bestyrelser om at ophæve moderbindingen blev forkastet på sidste års generalforsamlinger i både DTL og ATL.
Moderbindingen går kort fortalt ud på, at man ikke kan være medlem af DTL uden også at være medlem af ATL, og omvendt. Undtaget er vognmænd uden ansatte, eller som udbetaler mindre end 100.000 kr. om året i løn.