Volvo samler organisationen
Volvo har nu samlet alle aktiviteter i Danmark inden for lastvogne, busser, industri- og bådmotorer under ét juridisk navn: Volvo Danmark A/S.
Det nye navn introduceres som følge af, at Volvo Penta Danmark, der leverer industri- og bådmotorer, er blevet en del af samme selskab som lastvogne og busser.
Ifølge markeds-kommunikationschef Henrik Kyst vælger man dog i praksis at bruge navnene Volvo Lastvogne Danmark A/S, Volvo Busser Danmark A/S og Volvo Penta Europe, Office Denmark A/S, som alle er binavne til Volvo Danmark A/S.
Volvos finans-aktiviteter fortsætter uændret i selskabet Volvo Finans A/S (VFS Denmark A/S).