23948sdkhjf

Professionelle dyretransportører rammes

"Der er stemmer i dyrevelfærd. Politikere fra flere partier står ligefrem i kø for at kræve stramninger for dyretransporter," sagde formanden Mogens Jensen i sin beretning på årsmødet i ERFA-gruppen for transport af levende dyr under DTL.

"Selv om professionelle dyretransportører ikke er involveret i de forskellige eksempler på dyremishandling, som altid virker stærkt på en tv-skærm, bliver vi alligevel taget som en slags gidsler. De følelsesmæssige udtalelser, som fremsættes i tv og i andre medier, rammer indirekte danske dyretransportører med krav om endnu skrappere regler. Det selv om danske dyretransportører hører til verdens bedste - også hvad angår dyrevelfærd," sagde Mogens Jensen, som opfordrede til, at danske politikere i stedet arbejdede for, at spørgsmålet om dyrevelfærd behandles på internationalt plan.

"Danske dyretransportører har det grundsynspunkt, at det er væsentligt at sætte ind med en målrettet og præcis kontrol for at sikre, at reglerne for dyretransporter efterleves i hele EU. I den sammenhæng bør EU satse på, at det høje danske niveau for dyretransporter indarbejdes som mål for de øvrige europæiske lande," sagde Mogens Jensen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078