23948sdkhjf

Tiltalt chauffør slap med bøde

Der var lagt op til en hård straf til en 31-årig fynsk lastbilchauffør, som i går stod tiltalt ved Retten i Odense for at have bragt andres liv i fare. Han var tiltalt efter straffelovens par. 252, hvor straframmen er op til otte års fængsel.

Sagen går tilbage til den 2. oktober i fjor, hvor tågen lå tæt over Fyn. På motorvejen ved Odense var der sket et harmonika-sammenstød med adskillige tilskadekomne. Chaufføren holdt med sin lastbil i nødsporet, og derved blokerede han - ifølge anklagemyndigheden - vejen for en lægeambulance.

Lægen, der var med ambulancen, forklarede i retten, at det delvis blokerede nødspor havde forsinket ham i 45 sekunder.

Domsmandsretten vurderede imidlertid, at chaufføren ikke havde overtrådt straffeloven, men kun færdselsloven. Og derfor blev han idømt en bøde på 1500 kroner og en betinget frakendelse af kørekortet i tre år.

Politi og anklagemyndighed havde lagt op til fængselsstraf samt ubetinget frakendelse af kørekortet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081