23948sdkhjf

Chance for en hurtig julehandel

Sælges: Veletableret auto- og industrilakeringsvirksomhed i Midtjylland.

Areal: 973 kvadratmeter, fordelt på tre bygninger.

Ansatte: 5

Faciliteter: Bl.a. hal med stor sprøjtekabine til lastvogns-lakering.

Ekstra: Der følger alt i maskiner og inventar, bl.a. truck, varevogn, samt ikke mindst kundekartotek.

Pris: Tre millioner.

Dette er hovedindholdet i en annonce i Jyllands Posten her i december, som Lastbil Magasinet er faldet over. Men i annoncen stod intet om, hvilken virksomhed, det drejede sig om, så vi ringede til advokat Peter Sindberg, Advokatselskabet Sindberg og Kristensten, Bjerringbro, for at høre nærmere:

"Du får mig ikke til at oplyse navnet."

Hvorfor ikke?

"Af hensyn til ejeren," sagde en meget fåmælt advokat Peter Sindberg.

Flere er interesserede

Han oplyste dog, at ejeren er oppe i 50´erne og derfor ønsker at forberede sig på sin fremtidige tilværelse. Og at et eventuelt salg ikke skyldes nogen form for økonomiske problemer, idet der er tale om en sund og veldrevet forretning.

Virksomheden har eksisteret i 40 år og rummer også faciliteter til personbiler.

Hvis man er interesseret i en hurtig handel inden jul, er det nok med at kridte skoene, for ifølge Peter Sandberg har der allerede været adskillige henvendelser, og han forventer at have afsluttet en handel senest til marts næste år.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063